Hej med jer allesammen,
Så er vi ankommet til Sydney, nærmere bestemt Castle Hills. Vi har nu været her et par dage i Clive og Roslyn's dejlige hus og bliver forkælet rigtig meget. Vi har fået vores eget værelse med stor dobbeltseng og vores eget moderne badeværelse lige ved siden af. Huset ligger på en stille villavej og er et hus fra 1980'erne men er blevet renoveret af Clive og Ros efter de købte huset. Udefra er huset mursten, men så vidt vi kan se er det kun skallerne på husene som er i mursten, resten bliver ofte bygget af træ.
Sidst vi skrev var vi i Adelaid som vi synes virkede til at være en rigtig hyggelig by, og havde en størrelse som var lige til at holde ud (indbyggertal på ca. 1 mio. så ligesom København). Som vi også nævnte, så var det umuligt at finde et sted at overnatte, så vi var nødt til at køre uden for byen og fandt en mindre hyggelig rasteplads at overnatte på. Den var for foden af Adelaid hills og det var blevet mørkt, så vi turde ikke køre længere da deres veje var til tider meget stejle. Mary havde nogle gange problemer med at holde farten op af de lange stejle stigninger på motorvejen (ala. kasselbakkerne i Tyskland), mens alle Australiernes fede V6'ere med automat gear ikke engang ænsede at det gik op ad. I mørkets lettere roderi kørte vi mere eller mindre ubevidst igennem byen "Hahndorf", som er den første tyske by - og mange af bygningerne så også nordeuropæiske ud. Vores primære mål var at finde et sted at overnatte, så det blev kun til et meget kort visit.
På vej mod havet havde vi et lille stop nær Naracoorte, hvor man havde fundet skelletter fra forhistoriske dyr, der var faldet ned i nogle grotter. Det var bla. et kæmpe wombat-ligende dyr på størrelse med en bjørn. Vi ville gerne se nogle af fosilerne, så betalte 20 dollars for at se deres udstillling, som dog viste sig at være et flop, med mekaniske dyr og papmache landskab-så det var hurtigt overstået:)
Videre mod kysten stoppede vi ind i Coonawarra som er et kæmpe vimområde med mange kendte mærker såsom Lindemann o.lign. Vi stoppede ind i Wynns som er den ældste vingård i området. Her smagte vi deres forskellige vine, og faldt pladask for den dyre Shiraz (som stedet også er kendt for) Denne vin kan kun købes der eller fåes på fine restauranter...typisk os. Vi købte to flasker af den (gav den ene til Clive og Ros) og en lidt billigere som vi bare kunne tylle :) Den gode gemmer vi stadig til en speciel anledning.
Om aftenen camperede vi på en gratis rasteplads, med en anden campingvogn, som havde sin generator til at køre det meste af natten. Australiere har svært ved at være væk fra deres tv og toaster!
Vores næste stop blev i byen Port Fairy som vi havde hørt skulle være en rigtig hyggelig lille by. Det viste sig at være sandt, og tilfældigvis blev der weekenden op til Laborday på traditionel vis afholdt folkemusik festival i byen. Det var en rigtig hyggelig festival, vejret var godt og der var bl.a. en mindre gratis musikscene midt i byen. Det mindede lidt om Dragør musikfestival. Efter Mark havde købt sig en hat, satte vi os blandt de andre mennesker på græsplænen og hørte musik og spiste frokost. Vi bemærkede undervejs at der overhoved ikke var nogen der drak fadøl - som man ellers ikke kan undgå i Danmark ved sådanne begivenheder.
Om eftermiddagen kørte vi videre langs GREAT OCEAN ROAD, som er en fantastisk kyststrækning på lidt over 100km langs sydkysten. Der var store klipper ude i vandet, og vi så bla. "De 12 apostle" - sammen med de andre turistbusser, kinesere og indere. Men flot var det alligevel, som I kan se på billederne. Halvvejs på Great Ocean Road overnattede vi i Apollo bay, som er en hyggelig lille kystby. Vi boede på en lækker campingplads med lækkert køkken, hvor vi lavede Wok, og så nyhederne om tsunamien/Jordskælvet/atomkatastrofen i Japan. Samtidigt var der en enlig mor, som havde to børn med damp, som vi var ved at gå amok over..børnene blev selvfølgelig fodret med toast, chokolade, youghurt og ccaomælk lige inden sengetid...ikke god combi.
Idag gik turen mod MELBOURNE. Efter at have bandet lidt over trafikken og ensrettede veje ankom vi endelig til campingpladsen som lå 9 km udenfor byen. Til vores store skræk, stod der dog at der var fuldt booket...og vi var tæt på at køre igen..men da vi spurgte om det passede, så var det bare en fejl.
Vi hyggede ved poolen, læste lidt og lavede lækker mad til aften - og tog et tiltrængt bad! Vejret i Melbourne var koldere end vi havde været vant til, så vi sad ude med soveposerne omkring os.
Næste dag tog vi bussen ind til byen og inde i byen så vi forskellige serværdigheder. De har en gratis city cirkel sporvogn, hvor man kan stå på og af som man har lyst, og samtidig fortælles der om de forskellige attraktioner ved stoppet.
Efter Melbourne kørte vi nordpå af Hume Highway mod Canbarra. Men den var dog ret kedelig, så vi bestemte os for at tage et smut til SNOWY MOUNTAINS på vejen. Vi kørte langs The Alpine Way, som var rigtig smuk. I starten var der mange søer og senere mere stejlt og skove (som nogle steder var helt brændt af i 2003 og derfor helt bare) Vi kørte også forbi et skisportsted, som så ganske udemærket ud. Mary klarede det godt, endda også da noget af vejen var for foden af Mt. Kozioski, som er Australiens højeste (ca. 2200m) Om aftenen hyggede vi med lækker Chilli Con Carne. Men sov dog ikke så godt (læs elendigt) da bilen holdt meget skævt og vi blev ved med at rulle nedad i sengen.
Idag er det Annes fødselsdag - vi fik lækker lunken mælk og cornflakes til morgenmad - sikken dejlig morgen! Vi ankom om morgenen til Canbarra som er Australiens hovedstad. Det er her alle politiske beslutninger bliver truffet og det er en selvstændig stat. Staten blev opført omkring 1900, da man ikke kunne bestemme sig for om man skulle lægge parlamentet i Sydney eller Melbourne.
Vi kom på en gratis guided rundtur af parlamentet, hvilket var rigtig godt. Herefter tog vi i Australiens nationalmuseum og sidst tog vi påWar memorial. Byen i sig selv er ret kedelig, da den er alt for kunstig struktureret, da alt er bygget stort set samtidigt og centreret om parlamentet. Så efter vi havde set attraktionerne kørte vi mod kysten igen. Vejret var dog ved at blive dårligt, og vi fik nogle ordenlige skyl på vejen.
Hen på aftenen ankom vi til kystbyen KIAMA. Her regnede det helt vildt, og vi bookede os ind på en campingplads, hvor man kunne se at alle i telt blev skyllet ud! Vi har senere hørt i nyhederne at de har haft jordskred og hovedvejen blev lukket lige efter at vi have forladt byen. PEW!
Vi tog ud og spiste, hvor vi fik nogle steaks på stonegrill og en super lækker Sangria. Vi overvejer at starte en stonegrill restaurant i Danmark- hvis konceptet ikke allerede findes :)
Næste dag regnede det stadig, men vi ville ud og se et Blow Hole (se billede) som var i byen. Vi så også nogle kæmpe pelikaner.
Da det regnede helt vildt, havde vi bestemt os for at tage til Sydney en dag før, så vi ankom hos Clive og Roslyn sent på eftermiddagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar