Fraser Island

Sidst vi skrev var vi kommet til byen Hervey Bay, som er en meget aflang badeby med virkelig mange turister, campingspladser og resorts. Det gode ved Hervey Bay er dog den tætte placering til verdens største sand-ø ”Fraser Island”. Vi fandt en lille hyggelig og fortrinsvis billig campingplads lige ned til vandet. Påsken var virkelig sat ind, og det resulterede også i at vi kun kunne overnatte her én nat. På baggrund af det troede vi egentlig heller ikke at det længere var muligt at booke en éndagstur til Fraser Island, men vi gjorde et forsøg alligevel. Der var sørme plads til os næste dag – så vi var glade og nød vores sidste lækre vingårds rødvin fra sydaustralien på stranden til solnedgangen over havet, og fejrede vores kommende tur til Fraiser Island samt Annes fars 70 års fødselsdag.

Fraser Island stod den så på. Vi stod tidligt op og fik morgenmad – der var kolde pandekager fra aftenen før, så det var lækkert:) Først skulle vi køre 15 min i bus til havnen, hvorfra vi skulle sejle 40 min for at komme til øen. Påsken havde virkelig sat ind, og turistbusserne blev ved med at strømme til..så vi kom vidst ikke til at opleve øen alene! Da vi kom over på øen kom vi ind i en specialbygget 4WD bus med masser af fjedre, så vi kunne komme omkring på sandvejene. Og det gyngede da også virkelig meget når vi kørte, så var lidt ligesom at være i en rutchebane. Første stop var en regnskov som var midt på øen. Det var rigtig flot, og facinerende at så mange træer kan gro i sand – det kunne vi ikke rigtig forstå. Herefter skulle vi have en tidlig frokost, som var inkluderet i de 175 AUD vi havde betalt per person. Glade og mætte gik turen videre mod Eli Creek, hvor man kunne bade i en ferskvandsflod. Næste stop var et skipsvrag, som nok er verdens mest fotograferede, for det lå i hvert fald flot på den brede sandstrand. Sandstranden blev i øvrigt brugt som en almindelig landevej, med almindelige regler og en fartgrænse på 80km/t. Til sidst kørte vi til Lake Mackinsey, som er en stor ferskvandssø med flot hvidt sand. Her fik vi os en dukkert og nød vandet inden turen gik hjemad. På færgen på vejen hjem, blev vi omringet af fulde og mega irriterende amerikanske 20årige..så de 40 min. føltes mere som 2 timer!

Da vi kom tilbage til Hervey Bay var det blevet mørkt, og da vi ikke kunne bo på campingpladsen som var fuldt booket, kørte vi et godt stykke væk fra byen for at overnatte på en gratis plads. Da vi kom dertil var vi så trætte at vi gik på hovedet i seng og sov som sten.

Siden Fraser har vi haft fantasisk vejr – man kan godt mærke at vi er kommet i det tropiske klima, med ca 28 grader i skyggen og lune aaftener, hvor vi kan gå turer og spise ude uden at fryse. Vi har badet en masse ved forskellige strande, men på det seneste er vi gået over til Lagoons ( falske strande/pools som ligger inde i byen), som de bl.a har haft i Mackay og Arlie beach, da der er mange stingers i vandet. Stingers er en slags vandmand, der er meget farlig – ja endda dødelig, hvis man bliver lammet af dem. Landskabet har også ændret sig. Vi kører konstant gennem store områder med sukkerrør, og ind imellem er der nogle store uhyggelige sukker fabrikker, hvortil rørne bliver transporteret på små jernbaner. Træerne er blevet mere tropiske, med masser af kokuspalmer og jungle. Vi har desuden overnattet i en nationalpark 50 km nord for Mackay, hvor kænguruer og wallabies løb omkring på strandene og i skoven. Vi var ude og hike i parken, hvor vi også så en masse smukke store sommerfugle.

Nu er vi kommet til byen Townsville, som kun ligger 300km syd for Cairns, som vi flyver ud fra. Vi bor på en lille campingplads udenfor byen, så i morgen vil vi ind og udforske den inden turen går nordpå til vandfald.

Vi håber I har det godt derhjemme og har nydt påsken! Vi er glade for at påsken hernede er ovre, da det betyder at man ikke længere behøver at booke noget i forvejen eller betale ”holiday fees” på campingpladser og restauranter.

Kærligst Mark og Anne

Regn, regn og atter regn

Efter vores besøg hos Ray og Rhonda kørte vi langs kysten og så nogle hyggelige små byer på vejen med fyrtårne, og om aftenen sov vi på en random rasteplads.

Vores første stop næste morgen var Diamond heads nationalpark, som dog ikke var så flot som i brochuren, så det blev bare et kort stop, før vi tog videre til nogle andre strande og småbyer. Vi stoppede ind i en lille fiskerby og fik morgenmad med udsigt til floder, mangrove og masser af store pelikaner. Herefter tog vi til Port Macquarie, hvor vi badede og slappede af ved Shelly beach – vi fik også et bad ved stranden ved de gratis bade – et gratis bad er et bedre bad :).Fra PM kørte vi ind i landet ad Oxley Highway – som en er flot rute med mange bjerge og højland. Vi havde problemer med at finde et sted at sove, men hen på aftenen, og efter at det var blevet mørkt, fandt vi en naturpark, hvor man kunne campere for 3 dollars. Der var en del mennesker her, og ret hyggeligt, da man kunne tage gratis brænde og lave bål. Så efter aftensmaden, sad vi og fik varm cacao, danske småkager og hyggede ved bålet. Om natten begyndte det at regne..og det skulle blive starten på 5 dage og nætter med konstant regn!!! Når man sover i en bil med metaltag, sover man ikke specielt godt når det regner, hvilket også satte en yderligere dæmper på humøret.

Den næste dag skulle vi køre langs The Waterfall Highway, hvor der var adskillige vandfald og hiking-ruter. Det blev dog kun til et par vandfald, som vi kunne se ved at løbe 100 m. ud i regnen, tage et billede og løbe tilbae i tørvejr. Ikke helt så sjovt. Vi så også Daintree rainforest, hvor vi også nøjes med at tage en hurtig tur på boardwalk og så i tørvejr igen. Vi kørte videre ud til kysten ved Coffs harbour, som er kendt for sin ”big banana”. Dette var dog en stor klam turist sttraktion, hvor det mest af alt gik ud på at sælge noget i souvinir-butikken. Vi så også en hollandsk-village, som igen var en ækel turistattraktion – så vi skyndte os videre. Vi kørte lidt nordpå og kørte ind til Emarald beach, hvor det havde holdt op med at regne hen på aftenen(dog ingen sol) så vi gik en lille tur, hvor vi løb ind i en stor kænguru. Om aftenen sov vi på en resteplads, hvor det bare regnede og regnede, så den stod på aftensmad på forsædet.

Næste morgen kørte vi til Byron bay, som er en kendt backpacker og surferby, men regnen silede stadig ned, så det blev ikke til mere end en gåtur i byen under en paraply og frokost i bilen, før vi kørte videre. Vi kørte rundt det meste af dagen, da vejret var helt forfærdeligt og vi endte med at køre næsten helt til surfers paradise, som er en af mange feriebyer med højhuse og diverse ”forlystelsesparker”. På en regnvejrsdag var det bare lidt deprimerende + oveni købet havde Anne nu fået Marks forkølelse..øv! Dagen efter kørte vi tilbage til surfers paradise, og fik lidt rundt i et stor shoppingcenter, for at få tiden til at gå. Vi fik også et udendørs bad i silende regn på stranden – et meget tiltrængt bad:) Vi havde nu krydset grænsen og kommet ind i Queensland – The sunshine state..yeah right!

Næste dag regnede det lige så meget, så vi kørte igen bare lidt rundt – kom til Ipswich, udenfor Brisbane, hvor vi sov på en skummel resteplads. Dagen efter skulle det klare op, g det glædede vi os til! Vi havde bestemt os for at tage i Australia Zoo – hvilket man godt kan gøre med et par byger. Australia Zoo er startet af Steve Irvin ( the crocodile hunter) som jo døde for nogle år siden, da han blev stukket i hjertet af en stingray. I dag kører hans kone og 2 små børn showet. Vi så en mase dyr, elefanter, tigere, kæmpe skildpadder, kænguruer, koalaer og selvfølgelig nogle glupske krokodiller og ækle slanger. Vi så også et show med krokodiller, hvor de demonstrerede hvordan man skal opføre sig når man befinder sig i krokodille-områder.

Om aftenen kørte vi forbi Glasshouse Mountains, som er nogle flotte bjerge/klipper som ligger i et områåde fyldt med ananas-marker og andre frugtplantager.

Om aftenen sov vi på en rasteplads ud for Landsborough. Vi har fundet en brochure nu, som viser de rastepladser man må sove på – dette betyder at rastepladserne nærmest fungerer som campingpladser, og der er virkelig mange andre der benytter dem – derfor skal I ikke bekymre jer om vores store kærlighed til gratis overnatning:)

Dagen efter regnede det stadig, så vi tog igen i et shoppingcenter for at slå tiden ihjel. Da vi kom ud, var der kommet huller i skyerne, og solen var fremme. Det var super lummert, da al regnen skulle fordampe, men det var lækkert efter så mange dage med regn. Vi kørte mod Noosa Heads, som er en badeby for de rige. Vi gik en tur i en nationalpark, og ventede på at solen skulle få rigtig fat – da vi kom tilbage var stranden pakket med mennesker – da det er påskeferie, har andre åbenbart også ventet længe på solen. Vi badede hele dagen og nød at solen endelig var kommet tilbage.

Næste dag var vejret heldigvis stadigvæk godt, og vejrudsigten havde lovet at det skulle det

fortsætte med indtil mandag – dvs. en 3 dages tid endnu.

Vi kørte derfor til en lille badeby ved navn Rainbow Beach som lå lidt over en times kørsel ud mod kysten fra hovedvejen. Her var rigtig flot og vi spiste morgenmad og nød udsigten over havet. Vi besluttede os for at tage hen til en stor sanddynge og gå lidt på den, inden vi ville afkøle i det dejlige vand. Rainbow Beach er også mere eller mindre det sidste sted hvor det overhoved er muligt at surfe på østkysten. Længere oppe stopper Great Barrier Reef de store bølger. Så meget af dagen gik med at bade i bølgerne og sole os inden vi ville køre videre dagen efter.

I Maryborough som egentlig bare var en ”gennemkørselsby” for os opdagede vi at der var et lille torsdagsmarked i byen. Derfor stoppede vi i byen, spiste noget frokost og gik lidt rundt i byen. Vi fik også at vide af turistinformationen at Maryborough var en af de ældste settelment-byer i Australien, og det var tilmed her at figuren Mary Poppins blev opfundet af forfatteren som var opvokset i byen.