Jordomrejse 2011: juni 2011

Hej derhjemme!

Nu har vi været i Bolivia i en lille uge. Vi bestemte os som sagt for at flyve fra Cusco til La Paz, pga. strike på vejen mod Puno. Dette viste sig at være en god ide, da vi senere har hørt fra andre rejsene at busserne ikke kunne komme igennem - og de få der kom igennem skulle betale en masse i bestikkelse fra forskellige poster.

Men vi ankom til La Paz om eftermiddagen, efter en ok flyvning - men med dårligt personale der begyndte at servere drikkevarer mens vi var igang med nedflyvningen og ikke satte sig før 10 sek inden vi landede. Vi fik vekslet vores sidste soles om til bovilioanes og tog en taxi til vores hotel som vi havde booket i forvejen. Hotellet lå i centrum, men med en ok gåtur til de forskellige sjove ting. Madressen var den værste nogensinde - gik op ved benene og ned ved numsen - der var nok en enkelt eller to der havde sovet i den før. Alt i rummet var meget lydt så vi kunne høre alt fra naboen...så ikke det bedste sted vi har sovet. La Paz ligger rigtig smukt i en dal med huse op langs siden og udsigt til nogle sneklædte bjerge. Det at den ligger i en dal betyder dog også at smog osv. fra de mange biler ikke rigtig kan slippe væk, så der er meget forurenet, hvilket sveg i halsen og øjnene.

Da vi ankom om eftermiddagen gik vi bare en hurtig tur rundt i området og fik lidt mad (som ikke var så god som i Peru). Næste dag begav vi os ud i byen, hvor vi så nogle hyggelige plazaer, et heksemarked hvor man bl.a. kunne købe lama fostrer som bolivianerne graver ned under husene når de bygger. Vi tog også på "det sorte marked" hvor man kan købe alt muligt kopi-crap - det er også her politiet køber ind ;). Det var dog meget 90ér agtigt alt tøjet (lignede noget der var taget ud af en backstreet boys musikvideo) så vi købte ikke noget - det var bare sjovt at se hvor mange mærkelige ting man kunne købe. Hvor man i DK smider ting ud når en del er gået i stykker, kan man her købe den lille del der er gået i stykker og derved reparere ens ting. Til vores store held åbnede udstillingen for årets pressefoto også på denne dag, så vi tog ind for at se det. Det var endda gratis! Det var ret spændende at se, men også deprimerende at blive mindet om hvor mange forfærdelige ting der sker i verden - på bare ét år. Vi er virkelig heldige i DK at vi hverken har naturkatastrofer, krige, hungersnød eller lign.

I løbet af dagen fik vi også taget en af de mange micros - som er små 10 personers busser der kører rundt i byen, og som man betaler 75øre for at bruge. Vi kørte til busterminalen for at bestille bus til Copacabana (som ligger ved Lake Titicaca) og natbus til Sucre.
Vi havde forhørt os på en endagstur til Copacabana, men da de ville have 75 USD pr. person bestemte vi os for at gøre det selv - da vi havde regnet ud at vi kunne gøre det samme for ca 40 USD for os begge...for den samme tur. Vi bestemte os dog for også at tage en overnatning.

Om aftenen i La Paz gik vi ud og spiste indisk, på en rigtig lækker restaurant - dejligt!

Næste morgen tidligt pakkede vi vores ting og tog en taxi til busterminalen. Mens vi ventede på vores bus købte vi lidt frugt, vand og brød til morgenmad. Idag var det vores 3 års dag - puha det er lang tid...og vi har oplevet mange ting sammen efterhånden! Vi glædede os til at komme ud af La Paz og nyde dagen på søen sammen.
Da vi steg på bussen blev vi overrasket af en "busterminal tax" på 2 bol. Ikke det store, men irriterende at man ikke får noget at vide om den slags.
Efter ca. 3 timer i bus ankom vi til Copacabana som ligger ud til Lake Titicaca, som er verdens højeste beliggende og største farbare sø. Vejret var skønt og vi fik frokost i solen og bookede os ind på et hotel inden vores båd gik mod Isla del Sol (soløen). Vi sad og nød turen på nok verdens langsomste båd...det tog ca. 2 timer at sejle dertil - havde man haft en hurtigere båd - måske "konkurs" havde man kunne gøre det på 30 min. Da vi ankom til øen skulle vi igen betale ankomst tax til øen på 5 bol hver! Vi havde fået en guide til at tage os rundt på en del af øen, hvor vi så små kornmarker, æsler i massevis og en fantastisk udsigt over søen og bolivias højeste bjergkæde i baggrunden med sine mere end 6500 meters højde.
Sejlturen hjem var ligeså lang, men også hyggelig nok. Der var en sær Israeler som konstant ville låne vores kamera, hvilket var sært og irriterende...nogle mennesker har bare ingen situationsfornemmelse.
Tilbage i Copacabana tog vi en lille lur og så solnedgangen over søen fra vores hotelværelse. Om aftenen gik vi ud for at fejre vores årsdag med lækker 3 retters menu - hvor vi bla. fik ørred som bliver fanget i søen og happy hour mojitoes:)

Næste dag tog vi tilbage til La Paz hvor vi skulle med en natbus til Sucre. Vi havde betalt ca. 100 kr per person for en 12 timers tur, hvor vi havde store læddersædder der kunne lægges helt ned. Ikke dårligt. På trods af en chauffør der til tider kørte halvdårligt lå vi godt og fik sovet lidt så turen gik egentlig ret hurtigt. Da vi kom frem var vores tasker der heldigvis stadig og vi tog en taxi ind i byen. Vi havde ikke booket noget hotel i forvejen, men prøvede en der var anbefalet i Lonely Planet. De havde dog intet ledigt - så vi begav os videre med alle vores ting på ryggen. Vi fandt endelig et sted som lå helt centralt og kostede 120kr pr nat. Lidt i den dyre ende, men vi gad ikke gå mere. Vi tog noget morgenmad og tog derefter en lur. Derefter ville vi ud og udforske byen, men fandt ud af at ALT var lukket om søndagen...selv restauranterne. Så vi gik på udkig efter et supermarked hvor vi købte brød og pålæg og nogle snacks - og så tilbragte vi ellers søndagen under dynen med at se film og hygge. Det skal der også til en gang imellem når man rejser så længe som vi gør.
Vi fandt desuden også ud af at Annes jakke var enten blevet væk eller stjålet på bussen - den var i hvert fald ikke nogen steder mere. Vi bestemte os derfor for at politianmelde det, så forsikringen kan dække det. Dette var dog lettere sagt end gjort. Lonely planet henviste os til turistpolitiet - som vi gik til - der kunne de ikke noget engelsk, og henviste os til en anden afdeling. Her talte de heller ikke engelsk, men var dog villige til at hjælpe os. Vi havde forudset at de nok ikke kunne noget engelsk, så vi havde brugt google translate til at oversætte hvad vi ville til spansk. De skrev en kort rapport i hånden og spurgte om nogle ting på spansk, som vi gættede os til...og så fik vi ellers at vide at vi skulle komme tilbage næste morgen. Ok - så får vi vel en rapport der - de skal vel lige have tid til at skrive den ind...men nej, så let skulle det ikke være. (iøvrigt, mens vi sad der, slæbte de 3 personer ind som var blevet taget i at gå med knive eller noget i den stil - det virkede ret voldsomt) Da vi kom tilbage næste morgen fik vi at vide at vi skulle gå i banken og indbetale 10 bol, for at få et eller andet certifikat - dette gjorde vi så...kom tilbage til politistationen, hvor jeg skulle gå hen til en anden mand med mit certifikat, som han tog og skrev en anden lille seddel, som jeg så skulle give til politimanden. Herefter sagde han så at jeg skulle komme igen om eftermiddagen med en kopi af mit pas. Endelig efter 4. gang tilbage på politistationen fik jeg en rapport - som jeg så også lige skulle gå ud i byen og tage en kopi af til dem og komme tilbage med kopien- for det kunne de åbenbart ikke lige selv gøre;)

Med vores oplevelse med politiet, de mange små ekstra taxes, deres umådelige dårlige engelsk og det at vi fx. ikke har fået vores vasketøj tilbage endnu - selvom det skulle have været færdigt igår - så er der virkelig en verden til forskel fra Peru, på trods af at de ligger ved siden af hinanden.

Nå men tilbage til Sucre. Sucre er bolivias juridiske hovedstad og ligger endnu højere end La Paz. Byen er på UNESCOS verdensrangsliste på grund af de mange hvide huse og kirker. Centrum er meget charmerende med plazaerne og husene og derudover er der et centralt marked hvor man kan få alt fra kyllinger og frugt til wc papir og kager. Derudover har de også et sort marked, hvor man kan købe tøj og få syet jakkesæt.

Omkring 5 km udenfor byen ligger Cretaceous Park, som har omkring 5000 dinosaurspor fra mindst 8 forskelllige racer. Sporene blev opdaget af en cementfabrik, som gravede efter sandsten...og som den dag idag stadig graver lige omkring sporene selvom de er kommet på UNESCO. Typisk bolivia! Dette har dog også medført at en del af fladen, hvorpå sporene er synlige, er faldet sammen. Vi tog dino-expressen ud for at se dette - og selvom det er facinerende, så kunne man ikke komme tæt på sporene, og den "engelsktalene" guide var ikke super inspirenrende.

Om aftenen tog vi ud og spiste, hvor Mark fik en ordenlig mande-steak og mande-øl og Anne fik pige-pasta. Faktisk et udemærket sted, på trods af at den lå midt på plazaen og havde potentiale til at være en rigtig turistfælde.

Nu har vi endnu en dag i Sucre inden turen går mod Potosi, hvor vi vil have 2 nætter. Vi har fået ordnet en del praktiske ting mens vi har været her - har bla. lavet en gameplan for resten af vores tur, hvor vi vil på tur til Saltørken, på ski udenfor Santiago i Chile og danse i Buenos Aires..og så kommer vi hjem lidt før - ca 14 dage før. Så vi lander i København d. 22 juli kl 12.50. På den måde når vi at få lidt af den danske sommer med, Anne går ikke glip af sin mors fødselsdag og vi går heller ikke glip af Grøn Koncert :)

Knus Mark og Anne