Efternogle dage i livlige Cusco hv fik vi bestilt hiking tur til Machu Picchu. I byen er der tusindvis af små rejsebureauer så det er ikke svært at få bestilt sådan en tur, men mere svært at finde den billigste og den bedste.
Vi havde hørt at Inca Jungle Trail skulle være ret godt, hvis man ikke havde mulighed for at gå på den originale Inka trail. Den skal man min. bestille adgang til et halvt år i forvejen. Den store forskel på disse to vandreture er at Inca Jungle Trail, går man som navnet antyder bl.a. i jungle mod Machu Picchu og på den 4 og sidste dag skal man gå nede fra en dal og kommer ind ad hovedporten til Machu Picchu, hvor den originale kommer man ind til Machu Picchu gennem solporten.
Men vi bestilte altså Inca Jungle Trail og kom af med 1000,- DKK pr. pp. for 4 dages hike, 3 nætter, transport og indgang til Machu Picchu. Vi fik pruttet prisen ned, men syntes egentlig at det var rimeligt når vi sammenlignede med de andre rejsebureauers priser og hvad deres ture inkluderede. Så nu håbede vi bare på at de havde talt sandt! :)
Efter at have bestilt turen gik vi ud og spiste og sluttede dagen af med en 1,5 times afslappende inka massage - også bedre kendt som Hotstone massage. Det var super lækkert og kostede kun 80kr pr. person. Lidt andre priser end i KBH, hvor en times hotstone koster 600kr.
Tidligt fredag morgen tjekkede vi ud af vores hostel "Flying Dog", som havde været ganske fint, og gik ned mod rejsebureauet som vi havde købt vores billet af. Vi fik hilst på vores guide "Milco" som skulle være med os alle 4 dage, og med gebrokkent Anne-spansk fik vi små samtaler i gang imens vi gik hen til minibussen som skulle køre os hen til starten.
Vi syntes allerede at det var lidt besværligt og underligt at Milco ikke rigtig kunne tale engelsk da vi ellers fik at vide at alle deres guider hverken drak på turen, talte engelsk og ikke røg.
Men vi tænkte ikke lige videre over det, for nu var vi på vej fra Cusco til vores afsætningspunkt som skulle være 4350 m over havet.
Da det kun var os som havde valgt at tage med dette firma om fredagen, kørte vi sammen med andre turister som havde booket turen hos et andet rejsebureau. Deres guider virkede ikke særlig seriøse, og røg og drak allerede på vejen til vores første stop. Der var vores guide trods alt tusind gange bedre, og sad bare stille og roligt på bagsædet med os.
Da vi efter ca. 4 timers kørsel ankom til Malaga, som var det bjerg vi skulle starte på, fik vi hurtige instrukser om mountain bikesene (hvad vi nu kunne forstå og gætte os til på spansk), og så fik vi ellers lidt mere tøj på. Det var mega koldt i 4350 meters højde og det småsneede også. Det blev heldigvis varmere og varmere jo længere ned i dalen vi kom, og man glemte også lidt hvor koldt det egentlig var pga. spændingen og den flotte udsigt.
Det tog ca. 4 timer at køre ned af bjerget som heldigvis havde ret god astfalteret vej, men til sidst kørte vi på bumpet grusvej, som vejarbejdere var igang med at forberede til asfalt. Dette stykke var nok alligevel det sjoveste at køre på :)
Nede i dalen var det dejligt varmt, og nu havde vi alt alt alt for meget tøj på. Anne er nok den eneste de har set med Alpacha hue på i ca. 25 graders varme. De sidste km hen til vores lodge/overnatningssted blev vi kørt i minibus. Vi blev sat af i en mega lille landsby ved navn Santa Maria med kun ca. 500 indbyggere. Det var dog et ret hyggeligt sted vi boede, og værelset var egentlig også bedre end man lige havde forventet. Dog fandt vi senere ud af at der var mus ved loftet, men de kunne heldigvis ikke kravle ned til os. Maden var også rigtig god. Både ved frokosten og aftensmaden var der en "lokal" kok som stod og lavede maden til os. Der var rigeligt og vi fornemmede at det var lokale retter. Ellers gik tiden med at slappe af, og Mark spillede også lidt skak med Milco. Oven i alt dette positive var vi stadigvæk ret negative over at guiden ikke kunne forstå os og omvendt. I dag havde det bare været mountain bike ned ad i 4 timer, men de næste par dage skulle vi gå i flere timer sammen og det ville blive meget arkkarvet og trættende ikke at kunne forstå hinanden. Anne fik også spurgt om det ikke var muligt at gå med en engelsktalende guide fra et af de andre bureauer, hvilket han vidst nok sagde var muligt.
Næste morgen skulle vi op kl. 6 og spise morgenmad, som endnu engang var dejlig og bestod bl.a. af omelet. Lige inden vi skulle til at gå, så præsenterede Milco os for en anden gut (alle var i starten af 20´erne) som hed Samuel og det skulle åbenbart være vores nye guide. Samuel kunne heldigvis engelsk til husbehov, men det var mere end fint for os. Vi sagde farvel til Milco, som gav os nogle grønne T-shirts og han tog så med den næste gruppe dagen efter som heldigvis var spansktalende.
Senere har vi fundet ud af at der var ret meget kommunikation med kontoren i Cusco, om hvor man var henne og hvordan turen forløb, så Milco havde nok også rapporteret at der var vanskeligheder på kommunikationsområdet, og derfor blev Samuel sendt til Santa Maria sent om aftenene, for at være vores nye guide.
På den ca. 8 timer lange vandretur gik vi igennem en masse flot natur. Kæmpe kløfter, vilde floder og tæt jungle. Vi gik også forbi nogle små huse hvor de dyrkede kaffe. Det var ret primitivt men de havde det vidst alligevel ret dejligt i junglen med flot udsigt over Andesbjergene og en masse dyr omkring sig. På turen introducerede Samuel os til en masse eksotiske planter, og bl.a. så vi også hvordan et "rigtigt" avocadotræ faktisk ser ud. Det vi tidligere havde troet var avocadotræer var åbenbart istedet for Papaya. Et avocadotræ er faktisk ligesom almindelige træer, og så hænger avocadoerne bare rundt omkring på grenene. De har i øvrigt de største avocadoer vi nogensinde har set. Vi gik også nogle km på den originale inka sti, gik over nogle ulækre broer og prøvede en lille lift. Hele vejen var der mange myg - især i solen, hvilket virker underligt, men dog sandt. Vi havde købt noget myggebalsam i Cusco forinden, men det virkede overhoved ikke, så vores ben blev nærmest ædt af myggene - ikke så rart.
Efter mange timer ankom vi til slut til nogle varmekilder som også var fyldt med andre turister. Der købte vi en stor kold øl for 7 soles (14 kroner ca.) og fik opvarmet og blødgjort vores lettere trætte muskler. Efter en times tid kunne man vælge at gå en times tid hen til vores næste lodge eller betale en taxa. Vi valgte at betale for en taxa da vi ikke gad ned i vores svedige tøj igen, og ens muskler var blevet dejlige afslappet.
Denne lodge lå i byen Santa Teressa, som var lidt større end Santa Maria, og selve lodgen var også lidt mere hyggelig og lidt større end den vi havde overnattet i dagen forinden. Vi fik igen et dobbeltværelse, denne gang med eget WC og bad. Vi spiste romantisk middag under stjernehimmel og levende lys...og vi fik igen dejlig mad. Vi var godt smadret og sov tungt og dejligt til næste morgen.
3. dagen startede også relativt tidligt, og efter morgenmaden havde vi bestemt os for at prøve nogle svævebaner. Hvis vi tog dem sparede man nogle timers vandring, da i prisen (30 USD p.p) var inkluderet en bus som hentede os ved lodgen og bagefter kørte os hen et andet sted. Det var nu ikke på grund af timerne vi valgte at sige ja til svævebanerne, men mere fordi det var relativt billigt i forhold til hvad vi ellers havde set, og så så det også ret sjovt ud. Samuel havde aftenen forinden vist os en video af det på sin mobil.
Da vi ankom til svævebane-stedet var der også andre turister som havde købt denne oplevelse. Vi var nok omkring 20 stk., og alle folk var ret nervøse og spændte. Svævebanen var spændt ud over en stor dal, med 6 liner/ture ned og den højeste var der 150 meter ned til jorden. Desuden var den længste line ca. 400 meter og man "svævede" med en gennemsnitsfart på ca. 65 km/t.
Da vi ankom til den første line, så det også ret farligt ud da man skulle over en kløft og man hang kun i en lille line. Der var ikke rigtig nogle som turde at være den første, men så kom vi alle alligevel afsted én efter én.
Det var faktisk skide skægt, og efter den første tur nød man det mere og fik fat i hvordan man skulle bremse til sidst, og man glemte næsten hvor langt ned der egentlig var. Alle pengene værd!
Da vi blev sat af bussen gik vi ca. 3 times tid, med frokost og hængekøjepause indimellem, og ankom til byen Aguas Calientes som lå flot nede i dalen under Macchu Picchu. Det er en meget turistet by da den er "bindeled" til Macchu Picchu fra togstationen og en masse hikes.
Endnu engang stod der et fint dobbeltværelse klar til os da vi ankom, og vi syntes egentlig at overnatningsstederne faktisk blev bedre og bedre. Aftensmaden var til en forskel lidt skuffende, da det var på en turistet restaurant midt i byen. Vi blev dog mætte og fik drukket noget Cusquenza øl og talt lidt med Samuel. Vi gik så tilbage til vores værelse og på hoved i seng da vi allerede skulle op lidt i 4 om morgenen for at vandre op til Macchu Picchu.
Kl. 4 var vi på vej i mørket mod Macchu Picchu. Man stod bl.a. op så tidligt så man kunne se solopgangen når man kom op til toppen, og desuden fik de 400 første et stempel så de kunne komme op på det markante og kendte Wayna Picchu bjerg.
Efter mange dråber sved, granit trappetrin og støn kom vi endelig til Macchu Picchu. Vi fik heldigvis også et stempel hver for vores anstrengelser. Det var virkelig hårdt at gå op, og så med lettere ømme ben fra de forrige dage. Men det var nok det hele værd, for det er virkelig flot ved Machu Picchu. Selve byen facinerede os egentlig ikke, men placeringen og omgivelserne er fantastiske. Machu Picchu har snart 100 års jubilæum siden det blev opdaget af en amerikansk professor, så vi fik at vide at for tiden var der endnu mere fokus på Machu Picchu og flere mennesker end der plejede.
Efter en times guided tur, hvor vi frøs en del, fik vi frie tøjler og startede med at bestige Wayna Picchu. Lidt skræmmende "klatre tur" til toppen men utroligt flot deroppe fra. Derefter gik vi til solporten, hvor det originale Inka trail kommer til Machu Picchu, og her var der også en utrolig flot udsigt fra.
Nu var vi mega udkørte og ømme i alle musklerne fra navlen og nedad men valgte dog alligevel at gå ned til byen af alle trapperne, som vi om morgenen var gået op ad, i stedet for at betale os for at køre med en bus ned.
Vi fik noget tiltrængt mad og Inka kola og fik slappet af i byen. Senere på aftenen skulle vi med toget "Inka Rail" lidt over halvejs tilbage til Cusco og så bus det sidste stykke. Selvom toget bumlede godt fik Anne alligevel sovet meget af turen tilbage til Cusco, mens Mark blev lettere køresyg af toget. Vi havde reserveret et værelse på hostel Flying Dog som vi også havde boet på inden vi tog afsted på turen, og uden at gå i bad eller noget faldt vi begge omkuld i sengen til den næste morgen.
Nu er vi så i Cusco igen med lettere ømme ben, og har i dag prøvet at finde ud af hvordan vi skulle komme videre på vores tur her i Sydamerika. Striken i Puno er åbenbart stadigvæk ikke ovre, selvom nogle rejsebureauer siger der ikke er nogle problemer, så har vi valgt at flyve til La Paz alligevel. Aerosur har sat ekstra fly ind fra Cusco til La Paz i Bolivia, så der må nok være noget omkring problemet i Puno. Vi havde noget bøvl med at finde billige flybilletter da priserne stiger meget hurtigt og senere da vi ville købe dem var der ikke flere billige tilbage. Heldigvis fik et rejsebureau "skaffet" os én af de billige billetter. Så vi flyver i morgen kl. 13 fra Cusco til La Paz som tager ca. 50 min. og har kostet os ca. 1500 DDK for os begge. Dyrt i forhold til busserne som ca. koster 100 DKK, men der var ikke rigtig nogen anden udvej, og det var næsten de billigste flybilletter vi har kunnet finde.
Vi har forresten også skiftet hostel til et lille lokalt længere nede af gaden, da Flying Dog sagde at de desværre kun havde et dyrer værelse ledigt nu, men da de så at vi ville tjekke ud, så havde de "pludselig" alligevel mulighed for at lade os blive, men der var det ligesom for sent da vi havde betalt for det andet hostel, som vi skriver fra nu. Hvilket også er ganske fint med gratis internet og privat badeværelse og morgenmad.
Alt fra nu, og vi skriver nok igen når vi er kommet til Bolivia og fået nogle nye og spændende oplevelser derfra.
Knus Mark og Anne
Video fra Machu Picchu:
Video af svævebanetur:
"Most famous stone - pictures are free" - åbenbart en meget kendt sten:)
"
 |
| Endeligt nede - ømme ben og meget sulten! |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar