Lima-Ørkenoase og oppe i højderne.

Hej alle sammen

Så har tingene ændret sig lidt fra da vi tog flyet fra Los Angeles til Lima i Peru. Efter en ca. 5 timers flyvning til Costa Rica og videre 4 timer til Lima, lander vi godt udkørt, men dog uden det store jetlag. Vi havde bestilt hostel og lufthavns pick-up forinden, så det var rart at kunne læne sig tilbage og se trafikken suse forbi på vej mod hotellet, uden at skulle prutte om prisen for en taxi. Desuden kører de helt vanvittigt – jungleloven gælder – størst først.

Vi boede på Hostal The Flying dog, som havde fået gode anmeldelser og værelset var da også udmærket til prisen – bortset fra lange sorte hår på sengetøjet og larm fra gaden (biler der dytter og panfløjtemusik). Sengetøjet fik vi skiftet men larmen var der ikke så meget at gøre ved, så vi brugte hørepropper. Den første aften var vi lidt rundt på gulvet og trætte, så vi gik bare en hurtig tur i området, fandt et supermarked og spiste så noget burgerking – meget kulturelt:)

Næste morgen vågnede vi veludhvilede efter ca. 12 timers søvn og gik ned for at få morgenmad som var inkluderet i prisen. Det var udmærket-spejlæg, toast, te og friskpresset ananasjuice. Bedere end noget vi har oplevet i USA.

Herefter ville vi ud og udforske området. Vi boede i Miraflores, som var det mondæne Lima, og som vi var blevet anbefalet, da nogle andre områder kunne være ret slemme. Miraflores lå ud til vandet, men strandene er ikke noget at gå efter, da det er kæmpe bølger og nogle ret uchamerende brune strande. Vi gik i stedet efter en ruin som lå i nærheden der hedder: Huaca Pucllana. Vi betalte de 10 soles (20 kr) det kostede at komme ind, og fik en times rundtur af en guide. Ruinerne var fra ca. fra år 700 hvor det gamle limafolk regerede i byen – inden der kom indflydelse udefra. De bestod af et helligt tempel og en administrationsbygning. Alt var bygget af håndlavede mursten, som kun var soltørrede, og derfor ikke holdte så godt. Da der kom folk udefra blev bygningerne begravet i grus, og det er kun ca. 30 år siden at man er begyndt at eskavere området, som ellers var blevet beboet og var brugt som skraldeplads. Det var meget interessant at se og få lidt indsigt i kulturen, hvor kvinder var det højeste og mest dyrebare – og derfor også dem der blev ofret, når guderne skulle holdes glade. Der var også en masse skolebørn der skulle se ruinerne, men jeg tror at Mark og jeg var den helt store attraktion, da de ville tage billeder af os og vinkede hele tiden.

Efter vores kulturelle indslag var vi blevet sultne, så vi fandt en lille restaurant på et gadehjørne. På mit gebrokne begynderspansk fik vi sagt hvad vi ville have – stadig ikke helt sikre på hvad vi fik..Vi havde så ikke fattet at vi havde bestilt en hel menu, der bestod i noget kartoffelværk med en sovs på og noget æg til forret, og så vores valgte hovedretter og sidst noget rød gele – samt noget saft til maden. Selvom vi ikke vidste hvad det var, smagte det super godt, og det blev kun 60 kr for os begge.

Mætte og glade gik vi rundt og kiggede på lidt markedværk og fandt da også et sted hvor de solgte rigtige ting- et slags Magasin. Tilbage på vores hostel fik vi købt busbilletter til Ica til næste morgen – tidligt kl 7.30. Da vi var lidt trætte, købte vi bare lidt lækkert brod, pålæg og frugt til aftensmad. Hele natten havde Anne desværre været dårlig og kastet op, så det var ikke så rart at skulle ud på en bustur dagen efter – og turen blev da også klaret med en brækpose i hånden. Næste morgen fik vi tjekket ud og fik en taxi der kørte os til busstationen der lå 20 min væk. Vi havde booket bus gennem noget der hedder Cruz del Sur, som skulle være det bedste i Peru. Det er da også som at flyve, og vi var virkelig overrasket over standarden. Man tjekker sin bagage ind ligesom i en lufthavn og får en kvittering som man skal vise når man skal have den igen. I bussen har man store sædder der stort set kan lægges ned og med benskammel. Chaufføren kører endda også forholdsvis godt, da der er en lås på, som gør at en alarm går i gang hvis han kører mere end 90km/t. Der går desuden en stewardesse rundt og giver tæpper, puder, mad og drikke, og der er film undervejs. Alt dette for kun 55 soles – ca 100 kr for en 5 times tur. Der kan DSB vidst godt gå hjem!

Da vi ankom til Ica, var der straks én der ville køre os til Huacachina, som var vores endelige destination. Det var ikke en officiel taxi, bare en mand med en gammel bil – men da vi kunne dele bilen sammen med to andre backpackere sagde vi ja. Vi blev kørt til hostal Salvatierra som vi havde læst om i Lonely Planet, hvor vi bestemte os for at tage 2 nætter. Hostallet var hyggeligt med en lille have, hvor man kunne ligge og sole sig ved den beskidte pool. Rundt omkring trissede en masse hunde rundt – de var lidt ækle men meget søde. Efter busturen var vi godt sultne, så vi gik ind til Centrum Huacahina for at finde et sted at spise. Byen er ganske lille, og består kun af nogle hoteller, restauranter og nogle lokale huse. Alt er centreret omkring oase-søen som man kan gå rundt omkring og med sandklitter op til begge sider. Det er virkelig en oase som man ser dem på film midt i ørkenen og med palmer overalt.

Vi fandt en hyggelig lille restaurant med udsigt til søen – og den skulle vise sig at blive vores stamsted:) Anne fik en lækker sandwish med kylling og advokado og Mark fik en lækker salat med asparges og advokado og en pastaret – alt for kun 30 kr. Efter frokosten var det varmet op og vi lagde os ud til den beskidte pool. Rundt omkring sad alle mændene og drak øl og hørte musik, og jeg ved ikke om det var fordi vi lagde os ved poolen eller om det var fordi vejret var godt, men pludselig fik de den ide at den da skulle renses – og det skulle være nu. Vi ved med sikkerhed at den har været beskidt i over 1 år, da det også stod i vores bog, så vi syntes at det var ret komisk at de pludselig gik i gang med det. De fik fat i en masse udstyr, gjort bunden semi-rent, startet rensefilteret og hældt en en masse klor i vandet – og så lige så hurtigt som de gik i gang, lige så hurtigt var det ikke sjovt mere, og de gik tilbage til at drikke øl og snakke. Poolen var stadig ikke lækker nok til man havde lyst til at hoppe i..

Efter vores lille pool episode var solen ved at gå ned, og vi bestemte os for at klatre op på en af sandklitterne for at se oasen oppefra og se solnedgangen over ørkenen. Dette var lettere sagt end gjort, da sandet var som smør at gå i og det var MEGET stejlt. Men vi klarede den til toppen, godt prustende og svedige. Udsigten var dog det hele værd og det var sjovt at løbe ned af klitten bagefter.

Efter et godt bad, hvor vi fik det meste sand ud af underbukserne gik vi på udkig efter noget aftensmad. Vi faldt over et sted der havde BBQ, og da vi normalt er helt vilde med grill gik vi derind – og det var nok det dummeste vi har gjort på denne tur. For 20 soles pr person fik vi 2 mojitos hver, salatbar og noget grill-kød. Drinksne var nok det bedste, men resten var super ækelt- Alt kødet var overdænget med salt og pølserne var en mistænkelig farve indeni – og burgerbøffen havde ikke set skyggen af kød..vi skyndte os ud derfra og gik i seng, til lyden af Jenifer Lopez ” Get on the Floor” for fuld udblæsning fra en bar der lå bag vores værelse – men hvor der ikke var et øje.

Næste morgen var vi godt sulte efter noget lækkert, så vi fandt et sted hvor vi fik god morgenmad – frugt og yoghurt og friskpresset juice. Morgenen gik på nettet, hvor vi bestilte hostal i Cusco og bestilte bus til dagen efter. Mark fik også besked om at han skulle have et jobinterview med Københavns ejendomme via skype senere på ugen – så det blev vi meget spændte over. Vi hang lidt ud ved poolen og fik lidt sol og læst i vores bøger – og til frokost begav vi os tilbage til vores stamsted hvor vi fik lækker mad igen + en pandekage med chokolade og frugt til dessert – Peru er bestemt ikke hvad vi regnede med, hvad angår maden – vi er meget positivt overrasket.

kl. 16 havde vi booket os på en såkaldt boogie-tour, hvor vi sad 11 personer i en selvbygget monsterbil med kæmpe motor og selvfixede sikkerhedsseler. Vi havde regnet med at de ville køre os stille og roligt rundt i klitterne og at vi så kunne sandboarde derfra. Der kunne vi godt tro om igen!! Fuld fart fremad op og ned ad klitterne, jo hurtigere og mere halsbrækkende des bedere. Vi skreg alle sammen i en blanding af rendyrket frygt og glæde da det kildede godt i maven. Efter første stop hvor vi kunne tage nogle billeder var Anne ved at skide i bukserne af frygt! Men efter næste stop hvor vi kunne sandboarde gik det lidt bedere – da man havde fundet ud af at bilen rent faktisk godt kunne holde til det. Vi fik hver et sandboard, gav det noget starin og herefter var det ellers bare at suse ned af klitterne, enten på benene, numsen eller med hovedet først. Det var super sjovt, og vi susede afsted og fik sand overalt! Det gode ved turen var også at man ikke behøvede at gå op af bakke, da man blev hentet ved enden og kørt hen til nogle nye og vildere bakker. Da vi kom tilbage til hotellet om aftenen var vi godt brugte og vi smuttede i bad og ud efter lidt mad – hvor vi endte med at få en lækker pizza, advokado med kylling til forret og en stor øl til markemand.

Næste morgen tjekkede vi ud af hotellet, men da vores bus ikke gik før om aftenen, skulle vi få tiden til at gå. Vi hang ud ved poolen og læste, spiste i vores stamrestaurant og tog på en tur til en vingård. Det var nogle meget primitive forhold de brugte – og måske heller ikke de mest hygienske, da hele processen foregik i nogle støvede betonkar. Til slut prøvede vi de forskellige Piscos, som er deres form for brændevin eller gammel dansk. Nogle af dem smagte udmærket, men da vi ved at vi skulle bære det hjem gad vi ikke købe noget.

Om aftenen tog vi en taxi til Ica, hvorfra vores bus gik kl 19.30. Taxien var verdens mindste – ligesom alle andre taxier i Ica, så vi fik proppet os begge og vore to store backpacks ind i den med lidt besvær. Busturen fra Ica til Cusco skulle tage 18 timer, så vi havde bestilt et ekstra godt sæde på 2. sal i forreste række, hvor vi kunne kigge ud når det blev lyst. Vi fik en udmærket aftensmad og faldt i søvn hurtigt derefter. Ud på natten vågnede vi dog begge, Mark var blevet lidt køresyg – men det hjalp at få lidt chips og vand. Ud på morgenen blev Anne også lidt køresyg da det stort set havde været sving efter sving i 18 timer.

Da vi ankom til Cusco i 3400 meters højde, var vi mere udhvilede end vi havde regnet med, men den tynde luft og den lange tur i bus, havde gjort os lidt rundtossede. Vi tog en taxi til vores hotel, hvor vi bor på et fint lille værelse med koldt vand (selvom de sagde at der ville være varmt vand) og både alpaca tæppe og dyne til at holde os varme om natten. Vi startede med at gå en stille og rolig tur i byen omkring Plaza de Armas, som er knudepunktet i den gamle bydel. Der er en masse gamle kirker og bygninger som gør byen charmerende, men det har vi ikke haft tid til at kigge på endnu. Vi gik efter et supermarked, en bank og noget mad. Til maden fik vi coca-te eller Mate som de kalder det, hvilket er te brygget på kokain-blade – og salato er åbenbart ikke salat;). Man skal vidst drikke større mængder for at få en rus ud af det, men det skulle hjælpe på højdesyge. Tilbage på hotellet så vi en film under dynen, da det nu var blevet sindsygt koldt. Om natten sov vi med dyner osv og uldent undertøj – men så havde vi også varmen;)

i dag har vi så været på en lille udflugt til nærliggende Pisca. Vi fandt ud af at finde en lokal bus dertil, som kun kostede os 4kr hver vej – lige til at overkomme, og lidt sjovere at køre med de lokale end en turistbus. Turen tog kun 1 time og der var en flot udsigt ud over den hellige dal og lamaer på vejen. Da vi kom til Pisca fandt vi hurtigt den lille landsbys navle – markedet. Her ville vi købe noget varmt alpaca der skal holde os varme mens vi er i højderne og når vi skal ud og hike.

Vi fik da også købt noget..vi fik hver et par uldne sokker, huer, halstørklæde, handsker og Anne fik også en sweater – Mark kunne ikke finde en der ikke var fyldt med Lamaer, så vi håber at finde noget mere smagfuldt til ham i Cusco. Så længe man holder sig fra at gå med en dragt kun af alpaca, så er der mange fine ting at finde – tørklæder og tæpper er ret flotte og alt er håndlavet. Vi venter dog med at købe mere til vi kommer til Bolivia, hvor vi har hørt at tingene koster det halve i forhold til Peru. På markedet var der også lokale der solgte frugt og grønt og vi fik en lækker friskpresset juice.

Efter at vores shoppelyst var slukket, ville vi have lidt mad. Vi fandt en hyggelig restaurant hvor man kunne sidde på en tagterrasse og kigge ud over bjergene og byen mens man spiste – ikke dårligt. Vi ventede lidt på en bus hjem, da skolebørnene lige have fået fri, og busserne derfor var helt proppede. Men vi fik dog heldigvis en bus hvor vi kunne sidde ned.

Nu er det blevet aften og vi vil snart ud og spise + vi skal have booket en hikingtur til Machu pitchu – vi vil gerne afsted fredag. Indtil videre er vi ret glade for Peru, folk virker flinke og de kan tænke selv- ikke ligesom mange andre ulande. Selvom vi kun kan lidt spansk, går det også ok – man kan jo bruge hænderne. Maden er lækker og tingene billige. Vi oplever det ikke som farligt, så længe man tænker sig om.

Alt for nu, I hører fra os når vi har oplevet noget nyt:)

Knus Mark og Anne P.S. De sidste billeder er rent faktisk marsvin, som vi fortærrede til aftensmad. Ikke det bedste vi har prøvet. Var en mellemting mellem and, gris og kanin. Ikke ret meget kød og var ret sejt. Men nu er det også på listen, sammen med Krokodille, Kænguru o. lign. :)