Sidst vi skrev var vi kommet til byen Hervey Bay, som er en meget aflang badeby med virkelig mange turister, campingspladser og resorts. Det gode ved Hervey Bay er dog den tætte placering til verdens største sand-ø ”Fraser Island”. Vi fandt en lille hyggelig og fortrinsvis billig campingplads lige ned til vandet. Påsken var virkelig sat ind, og det resulterede også i at vi kun kunne overnatte her én nat. På baggrund af det troede vi egentlig heller ikke at det længere var muligt at booke en éndagstur til Fraser Island, men vi gjorde et forsøg alligevel. Der var sørme plads til os næste dag – så vi var glade og nød vores sidste lækre vingårds rødvin fra sydaustralien på stranden til solnedgangen over havet, og fejrede vores kommende tur til Fraiser Island samt Annes fars 70 års fødselsdag.
Fraser Island stod den så på. Vi stod tidligt op og fik morgenmad – der var kolde pandekager fra aftenen før, så det var lækkert:) Først skulle vi køre 15 min i bus til havnen, hvorfra vi skulle sejle 40 min for at komme til øen. Påsken havde virkelig sat ind, og turistbusserne blev ved med at strømme til..så vi kom vidst ikke til at opleve øen alene! Da vi kom over på øen kom vi ind i en specialbygget 4WD bus med masser af fjedre, så vi kunne komme omkring på sandvejene. Og det gyngede da også virkelig meget når vi kørte, så var lidt ligesom at være i en rutchebane. Første stop var en regnskov som var midt på øen. Det var rigtig flot, og facinerende at så mange træer kan gro i sand – det kunne vi ikke rigtig forstå. Herefter skulle vi have en tidlig frokost, som var inkluderet i de 175 AUD vi havde betalt per person. Glade og mætte gik turen videre mod Eli Creek, hvor man kunne bade i en ferskvandsflod. Næste stop var et skipsvrag, som nok er verdens mest fotograferede, for det lå i hvert fald flot på den brede sandstrand. Sandstranden blev i øvrigt brugt som en almindelig landevej, med almindelige regler og en fartgrænse på 80km/t. Til sidst kørte vi til Lake Mackinsey, som er en stor ferskvandssø med flot hvidt sand. Her fik vi os en dukkert og nød vandet inden turen gik hjemad. På færgen på vejen hjem, blev vi omringet af fulde og mega irriterende amerikanske 20årige..så de 40 min. føltes mere som 2 timer!
Da vi kom tilbage til Hervey Bay var det blevet mørkt, og da vi ikke kunne bo på campingpladsen som var fuldt booket, kørte vi et godt stykke væk fra byen for at overnatte på en gratis plads. Da vi kom dertil var vi så trætte at vi gik på hovedet i seng og sov som sten.
Siden Fraser har vi haft fantasisk vejr – man kan godt mærke at vi er kommet i det tropiske klima, med ca 28 grader i skyggen og lune aaftener, hvor vi kan gå turer og spise ude uden at fryse. Vi har badet en masse ved forskellige strande, men på det seneste er vi gået over til Lagoons ( falske strande/pools som ligger inde i byen), som de bl.a har haft i Mackay og Arlie beach, da der er mange stingers i vandet. Stingers er en slags vandmand, der er meget farlig – ja endda dødelig, hvis man bliver lammet af dem. Landskabet har også ændret sig. Vi kører konstant gennem store områder med sukkerrør, og ind imellem er der nogle store uhyggelige sukker fabrikker, hvortil rørne bliver transporteret på små jernbaner. Træerne er blevet mere tropiske, med masser af kokuspalmer og jungle. Vi har desuden overnattet i en nationalpark 50 km nord for Mackay, hvor kænguruer og wallabies løb omkring på strandene og i skoven. Vi var ude og hike i parken, hvor vi også så en masse smukke store sommerfugle.
Nu er vi kommet til byen Townsville, som kun ligger 300km syd for Cairns, som vi flyver ud fra. Vi bor på en lille campingplads udenfor byen, så i morgen vil vi ind og udforske den inden turen går nordpå til vandfald.
Vi håber I har det godt derhjemme og har nydt påsken! Vi er glade for at påsken hernede er ovre, da det betyder at man ikke længere behøver at booke noget i forvejen eller betale ”holiday fees” på campingpladser og restauranter.
Kærligst Mark og Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar