Efter lidt over 3 dejlige uger i Sydney og omegnen gik turen så videre op ad østkysten. Det var en lidt vemodig afsked med Clive og Roslyn, men det er jo godt at internettet er opfundet :)
Det første stop vi havde var ca. 3 timer nord for Sydney i en lille bade by ved navn Nelson Bay. Denne by ligger i området kaldet for Port Stephens som er et stort indlet område med masser af små laguner osv. Vi fik at vide at der ofte var rigtig mange delfiner i dette vand, og vi var også ret sikre på at vi hørte en delfin da vi gik en aftenstur ved molen. Men der skulle desværre også være mange hajer, så ingen badning til os tak. Vi lagde ud med at tage en lille hike op ad et lille bjerg hvor der herfra var rigtig god udsigt udover hele området. Virkelig flot, men hårdt at gå op :)
I Nelson Bay bor Craig og Carolyn, som tidligere også var medlemmer i Rotary klubben ”Glenhaven Rotary” - den samme som Clive er i – og var Anne's værtsfamilie for 3 måneder. Desuden er de forældre til Kacy, som vi jo var lidt sammen med nogle dage i Sydney. Desuden har de også den ældre datter Becky som var på en lille ”ferie” med sine 3 søde børn hos Craig og Carolyn. Dette betød at vi selvfølgelig ikke kunne overnatte i deres lejlighed, som ellers har lækker altan og udsigt over byen og havnen. Efter en masse hyggelige timer sammen, god vin og champagne samt pizza fandt vi et sted at overnatte lidt uden for indre by.
Næste morgen tog vi hen til dem igen og spiste morgenmad. De spurgte os bl.a. om hvad vores næste destinationer var og hvad vi skulle se. Vi havde set en flot naturpark i et blad som lå nogle timer højere op ad kysten som hedder ”Diamond heads” som vi gerne ville se. Craig fortalte at hans forældre faktisk boede deroppe omkring og de var vant til at have ”backpackers” på besøg. Før i tiden havde de haft et mindre landbrug hvor rejsende så kunne bo hos dem og arbejde lidt for dem men så samtidig få mad og logi den anden vej. De havde ikke noget landbrug mere og var derfor langtid siden at de havde haft backpackers på besøg, men hvis vi havde lyst tilbød Craig at ringe og høre hvad de ville sige til det. Efter et lille stykke tid tænkte vi – hvorfor ikke? Og Craig ringede straks til sine forældre og fik det hele ordnet. Han lavede os også et flot hjemmelavet kort så vi nemt kunne finde hen til dem. Min (Mark) mobil er jo desværre helt død efter en mislykket softwareopdatering, så nu er vi uden GPS.
Vi havde også set at man i nærheden af Nelson Bay kunne kælke på store sandklitter, så det ville vi da også prøve på vejen. Vi tog afsked med dem alle sammen, og fik nogle store papkasser med underarmen da de sagde at de var rigtig gode at kælke på. De havde deres kontor i lejligheden og lager af smykker som de bruger i deres smykkebutikker (Starfish earings), så de fandt nogle rigtig gode papkasser.
Da vi ankom til sanddyngerne var der selvfølgelig en masse andre turister også. Man kunne allerede nu fornemme at østkystens attraktioner var meget mere besøgte end vi ellers havde oplevet det andre steder i Australien. Der var også adskillige ture man kunne tage med, kamelridning osv. Men klitterne lå ikke særlig langt fra parkeringspladsen, så vi valgte at gå hen til sanddyngerne med vores papkasser under armen. Efter et stykke tid, og efter en masse sand imellem tæerne var vi endelig oppe på toppen af en af klitterne og skulle prøve den vilde og sjove tur ned. Vi satte os i papkasserne og forventede at det omlidt ville suse om ørene og kilde i maven..... men nej. Enten var vi blevet for tykke eller vi havde ikke medbragt det rigtige udstyr. Vi valgte at holde os til at udstyret var det forkerte :). Vi prøvede alle mulige stillinger men lige lidt hjalp det. Efter en masse mislykkede forsøg spiste vi frokost og kørte nordpå mod Diamond Beach hvor Craigs forældre – Ray og Rhonda boede. Da vi først ankom anede de ikke hvem vi var – var vidst både lidt blinde og tunghør – men da de fandt ud af hvor vi kom fra var de meget venlige og det varede ikke længe før Mark (også kaldet Sam – fordi han åbenbart lignede én der hed Sam fra byen + det lød meet som Mark hehe) fik sit første spil skak med Ray og Anne var i gang med at forberede aftenens BBQ, sammen med Rhonda og Diana – som er en slags reserve-datter for dem, som passer lidt huset og haven. Mark vandt første spil skak – og det kunne Ray selvfølgelig ikke have på sig, så efter den lækre aftensmad med grillet lam, pølser, ananas og salat skulle de have en omkamp. Der vandt Ray – så de måtte have den endelige kamp dagen efter. Vi sov i vores bil ude i deres have, og havde adgang til et toilet og udendørs bad, hvilket var meget fint.
Den næste morgen gik vi en tur i deres baghave med en kop te – og der var nærmest som at være på safari. Vi så en wallabi med en unge i lommen, masser af farverige fugle og en næsten tam kookabura. Vi fik en dejlig morgenmad på varandaen i solen, hvorefter Mark prøvede at lære dem at bruge deres nyindkøbte laptop + internet. Dette var dog lettere sagt end gjort, og man skulle virkelig snakke basic for at de kunne forstå det. Vi lavede også en e-mail til dem, men vi tvivler dog på at de har kunnet finde ud af at bruge den :) Glemsomheden kunne jo indtræffe...
Herefter tog vi lidt fat og hjalp med at rydde ud i nogle buske og træer i deres have..hvilket var meget sjovt, men også super varmt at lave fysisk arbejde midt i solen – så vi gik en tur til stranden inden frokost. Da vi kom tilbage havde Rhonda pakket en masse mad til os (bla. 2 kasser danske småkager) som vi kunne have med på vores tur:) Mark og Ray fik deres afgørende skak-kamp, som Mark vandt til Rays store skuffelse. Vi fik en lækker frokost og måtte tage afsked med dem -de var blevet rigtig glade for os på den korte tid, og Ray ønskede os alt mulig held og lykke, og man kunne se at han virkelig mente det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar