Hej med jer,
Så er der igen nyt fra USA.
Siden sidst har vi besøgt Grand Canyon i Arizona, som var helt utrolig flot og stor. Vi ankom til sydkløften om formiddagen og besluttede os for at gå en ca. 10 km lang hike. I det meste af naturparken er det ikke lovligt at køre i egen bil, så man skal parkere et stykke væk fra kløften og tage gratis busser. Helt gratis var de egentlig ikke, for det kostede 20 dollars at køre ind i selve naturparken.
Vi kørte med to busser ud til det yderste punkt, hvor vi spiste medbragt frokost og lækre friske jordbær med en fantastisk udsigt. Vejret var også dejligt lunt og en let brise nede fra kløften. Vandrestien var ikke særlig krævende i forhold til hvad vi ellers har prøvet på vores tur, så efter de 10 km og lidt ømme ben var det tid til at tage bussen tilbage til bilen.
Turen tilbage til byen Flagstaff, hvor vi natten før også havde boet, tog omkring 1 times tid og var en flot tur hjem med San Fransico Peaks med sne på og flotte skove, og solen var på vej ned. Vi stoppede ind i et supermarked ved navn Safeway som endelig var noget der mindede om supermarkeder som vi har i Danmark og som vi var så vandt til fra Australien. Her købte vi dog en færdig kylling og noget frisk salat, da klokken var blevet mange og vi ville have noget hurtigt og nemt. Vi sov tungt den nat og vågnede knapt nok af togene som rullede forbi motellet engang imellem i løbet af natten.
Næste morgen efter vi havde tjekket ud fra motellet kørte vi hen til Safeway igen. Her købte vi morgenmad og frokost til senere. Vi vidste at vi havde en længere køretur foran os, da vi havde besluttet os for at køre til Las Vegas og med et stop ved Hoover Dam.
Arizona er meget ørken, tør og med kaktusser som man kender dem fra western film.
Endelig ankom vi til Hoover Dam som var utrolig stor og egentlig også ret flot. Før slutningen af 2010 kørte al trafik fra Arizona til Nevada direkte over selve dæmningen, men nu var der blevet bygget en kæmpe bro over hele dalen. Den gav et flot udsigt over dæmningen, men også et sug i maven når man var så mange meter over jorden. Der var godt fyldt med turister i området, så det var nogle gange svært at finde en parkeringsplads.
Efter vi havde set Hoover Dam oppe fra den store fortrinsvise nye bro kørte vi over selve dæmningen og efter vi havde fundet en parkeringsplads gik vi også over den. Der var ret varmt så vi orkede ikke at spise frokost nogen steder i varmen, og besluttede derfor at spise vores frokost i airconditionen i bilen, imens vi kørte på vej imod Las Vegas.
Om muligt så var Nevada endnu mere øde og tør end Arizona men desto nærmere Las Vegas vi kom, desto flere og flere biler kom der på vejene. Pludselig ud af det blå (eller skal man sige ørkenen) ankom vi til en stor dal som havde en masse små brunlige huse, og inde i midten af det hele kunne man se nogle højhuse. Vi var ankommet til Las Vegas!
Inden vi kørte hen til "The Strip" (Las Vegas Bouldevard) hvor vi havde bestilt vores hotelværelse på Circus Circus via internettet gjorde vi et stop i et stort outlet shopping center. I forhold til Australien var tøjet mere "os", og priserne ligeså. Bl.a. købte vi noget træningstøj i Adidas Outlet store, Levis cowboybukser og Tommy Hilfiger trøje - og Anne købte 2 par sko, som hun slet ikke har brug for. Vi har overvejet at se om det er muligt at sende noget at vores ting hjem inden vi tager videre til Sydamerika :)
Efter vi havde fået stillet vores værste shopping-mani, kørte vi ned ad The Strip til vores hotel. Det er svært at forklare hvordan The Strip er, men kort sagt, så består det af kæmpe store hoteller som ofte har deres eget tema. Bl.a. findes der Luxor som er et kæmpe hotel formet som en pyramide og har Egypten som tema, der er også en halv størrelse af Eiffeltårnet, hvilket er Paris som tema. Der er også New York, Venedig osv. osv. Vores hotel hed som sagt Circus Circus og havde Cirkus som tema og en del af hotellet var udformet som et rigtig cirkustelt. Circus Circus er et af de ældre hoteller på The Strip og er ikke ligeså store som de nyere som tidligere nævnt, men alligevel havde vi problemer med overhoved at finde ud af hvor selve hotel-registreringen var. Efter et stykke tid, og med hjælp fra hotelpersonale fandt vi det endelig. Efter en længere kø ved check-in fik vi vores hotelværelse 25705, som betyder det ligger på 25 etage, og havde en flot udsigt over Las Vegas. For at finde vores værelse var vi heldigvis blevet udstyret med nogle fortrinsvis detaljerede kort over hotellet.
Vi har også glemt at nævne at vores hotel forresten også lige havde en indendørs forlystelsespark med bl.a. en stor rusjebane, restauranter, Mc Donalds, 3 pools og meget meget mere. Det skal opleves!
Den første aften spiste vi på hotellet i en af restauranterne - vi var ret sultne, så bestemte os for at tage all you can eat BBQ ribs og all you can eat steak - vi kunne dog kun spise 1 portion hver, så det kunne slet ikke betale sig..det har vi så lært nu:) Bagefter ville vi ud og røre os lidt, efter al maden, så vi ville lige ud og kigge lidt på the strip..vi endte dog med at gå over 10km, hvor vi så de mange temaer og blev væk i de mange kæmpe hoteller. Da vi kom hjem kl 2 om morgenen var vi godt trætte og havde vabler på fødderne.
Næste morgen stod vi sent op og tog på Denny's for at spise brunch. Vi fik nogle kæmpe portioner af æggekage, æg, pølser, hash brown, bagel og pandekager, det var rigtig lækkert. Resten af dagen slappede vi af ved poolen og tog en lille lur. Om aftenen skulle vi til et show på Treasure Island hotel, showet var et Cirque du Soleil og hed Mysterie. På vejen skulle vi lige have noget aftensmad, hvor vi brugte vores gratis buffet fra hotellet - ikke specielt godt da meget af maden havde set den gyldne brønd. Showet var derimod virkelig godt. Det var en form for moderne cirkus, kombineret med fantastiske kostumer, dans og live musik.
Næste dag tog vi til Las vegas downtown, som også var den gamle del af byen. Her så billedet anderledes ud med mindre hoteller og rigtig mange kapeller hvor man kunne blive gift:) Men bare rolig vi blev dog ikke lokket af drive through wedding menuen i denne omgang. Vi tog også i et andet outlet center som lå på den anden side af byen. Her købte Anne nogle skibukser, så nu er hun klar til ski i Chile og lære at stå på ski i alperne til næste vinter yay!!
Om eftermiddagen tog vi en afkølende dukkert i poolen inden vi igen skulle ud om aftenen. Det er somom byen lever op når solen går ned, og neon-lyset bliver tændt. I aften skulle vi til et show på Luxor, som er et hotel bygget som en kæmpe pyramide - og vi kunne ikke regne ud hvordan man tager elevatoren i sådan en bygning. Vi skulle se Criss Angel's show Believe, som bestod i en masse magi numrer, han skar bla. en dame over med en kæmpe rundsav, lavede en Hudini hvor han kom ud af en spændetræje mens han hang i luften og mange andre ting som vi ikke kunne forklare. Vi har set ham mange gange i TV og han er virkelig dygtig - det han laver på TV er dog en del vildere end det han lavede i showet, hvilket var lidt skuffende.
Efter Las Vegas gik turen mod Death Vally som lå 100km derfra. Death vally er der varmeste og tørreste sted i hele Amerika (sydamerika inkluderet) og det var også virkelig ækelt varmt. Når man gik udenfor bilen blev man mødt af stegende sol og en kraftig varm vind. Det føltes virkelig somom man var i en sauna, hvor det brænder omkring munden når man trækker vejret. Vi tilbragte derfor så lidt tid udenfor bilen som muligt. Vi kørte rundt i området, hvor vi bla. så en udtørret saltsø, sandklitter der lignede sahara og masser af golde bjerge og klipper. Man anbefalede at man ikke kørte på grusveje, da det ville varme bilen op, og desuden var der strækninger hvor de anbefalede at man slukkede for airconditioningen for at undgå ophedning af bilen. Hen på eftermidaagen var vi på vej ud af Death vally, og på vej op af en bakke begynder en alarmlampe i bilen pludselig at lyse. Vi panikkede begge, da knappen viste at der var en punktering - og vi kunne bare lige forestille os hvor varmt det ville blive at skifte det hjul..ØV! Heldigvis var det falsk alarm, og knappen var bare blevet udløst af varmen fra asfalten mod hjulene.
Vi havde booket hotel i en by kaldet Fresno, og vi havde stadig 300km der skulle køres, så vi kørte videre. På vejen fik vi benzin på og fik nogle nachos til vejen - ret klamme nachos btw. Vi havde regnet med at vi skulle køre de 300km på en dejlig lige freeway - det skulle dog vise sig at vores gps ville have os gennem en nationalpark med bjerge, små veje og masser af sving. Det var lidt nervepirrende at køre på de veje i mørke..og vi var da også glade da vi endelig ankom til en større vej og ankom til vores hotel.
Næste morgen skulle vi finde noget mælk til morgenmad og noget frokost - vi fandt et supermarket, som også viste sig at være tilholdssted for en masse freaks. Mens vi spiste morgenmad så vi ikke mindre end 5 freaks, som enten snakkede med sig selv, grinte af sig selv eller gik i ring...Fresco er derfor snarere Freakno.
Fra Frescno kørte vi 150km til Yosmite Nationalpark, som nok er den mest besøgte nationalpark i Californien. Når man kommer ind i parken bliver man mødt af en lækker duft af gran, sol og bjergluft. Vi kørte rundt og så nogle bjerge og vandfald, spiste frokost ved en sø og tog en 5km hike op til Vernall falls, hvilket var virkelig flot med en stor regnbue ved siden af vandfaldet.
Om aftenen kom vi ud af parken og kørte mod Sacramento, som er Californiens Hovedstad. På vejen tog vi lidt aftensmad i en Starbucks, hvor vi ogås kunne komme på nettet og bestillet et hotelværelse.
I morges så vi så Sacramento. Vi tog en rundtur i parliamentet hvor guvernøren og alle politikkerne sidder. Desværre er Swartzernegger ikke længere guvernør, så vi så ham ikke. Bagefter tog vi i den gamle bydel, som mindede lidt om en westernfilm. Der var rigtig mange mennesker da der var en jazz festival. Herefter kørte vi mod Redwoods nationalpark, på vejen kørte vi gennem et af de store redwood træer. Nu befinder vi os i en lille by i skoven som hedder Garberville. Vi havde ikke booket noget i forvejen, så vi måtte rundt og høre hvad forskellige hoteller kostede - de var allesammen dyrere end vi var vant til over nettet - generelt sparer vi ca 100kr pr. nat ved at bestille over nettet. Vi fandt et hotel til 60 dollars som så ret godt ud udefra...nu sidder vi dog i rummet og hader det!! På trods af at vi ville have et ikke ryger rum, så stinker her af gammel røg så man får hovedpine af det - virkelig ulækkert. Det er derfor både det dyreste og det værste hotel vi har boet på. I aften var vi ude og spise på en lille lokal restaurant - vi hungrede begge efter en god streak og grøntsager - det vi fik var dog ikke fantastisk, så vi overvejer kraftigt at købe et gasblus, så vi selv kan lave noget mad, som ikke er fyldt med fedt og smagssirupper.
Imorgen skal vi ud og se nogle flere redwood træer inden turen går sydpå mod et vinområde som ligger lige nord for San Francisco.
Vi håber I har det godt, vi har det fantastisk - på trods af den dårlige mad og ildelugtende hotelværelse hehe.
Knus Mark og Anne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar